Udskriv siden

Gener og kost

Når man har fast bøjle på tænderne, er det helt normalt, at tænderne kan blive ømme i op til flere dage efter og at tænderne kan føles lidt løse. Eventuelle smerter kan afhjælpes med almindeligt smertestillende medicin, som fx Panodil og Pinex. Bøjlen kan også irritere mundslimhinden. Derfor får du udleveret voks, som kan sættes på bøjlen, hvor slimhinden irriteres.

Hårde, seje og klæbrige ting, såsom vingummi og karameller bør undgås, da det kan ødelægge bøjlen. Desuden bør hårdt brød og frugt/grønt skæres i mindre stykker. 

Det er vigtigt, at du kontakter os, hvis noget går i stykker. Vi tilbyder naturligvis tid til nødbehandling her i CTN. Hvis du er bosiddende i Lemvig, Skive eller Thisted kommune, kan vi også tilbyde nødbehandling lokalt i din kommune 1 gang om ugen. Husk dog altid at kontakte os først for at aftale tid.