Udskriv siden

Behandlingsformer

Der findes mange forskellige typer tandreguleringsbehandlinger og nogle behandlingsformer anvendes også i kombination med hinanden. Specialtandlægen lægger i hvert enkelt tilfælde en individuel behandlingsplan. Nedenfor beskrives kort de mest gængse behandlingsformer.

Fast apparatur: Er den traditionelle ”togskinne”, hvor fastsiddende små klodser limes på hver enkelt tand og en bue forbinder klodserne.

Hyrax: Er en fastsiddende bøjle, der udvider ganen og derved øger bredden af overkæben.

Herbst: Er en fastsiddende bøjle, der holderne kæberne i en bestemt position i forhold til hinanden.

Q-Helix: Er en fastsiddende fjeder, der placeres i ganen og anvendes ved mindre udvidelser af overkæben.

TPA: Er en fastsiddende ganebøjle, der kan holde/ændre på kindtænderne og holde bredden på tandbuen.

Molds: Er små ”hylder” af plast, der limes bag på fortænderne i overkæben og som hæver biddet.

Miniskruer: Er små skruer, der sættes i kæben under lokalbedøvelse og anvendes til forankring.

Retinerede 3’ere: Hvis hjørnetænderne ikke er frembrudt på normal vis, kan der under lokal bedøvelse laves et lille hul i tandkødet. Herefter sættes der en lille klods med kæde på tanden, således at tanden kan trækkes ned på plads.

Elastiktræk: Er elastikker der hæftes på kroge i hhv. over- og underkæbe. Elastiktrækket bruges til at korrigere kæberne/tænderne i forhold til hinanden.

Bidhævningsplade: Er en aftagelig eller fastsiddende plade, der løfter biddet.

Aktivator: Er en aftagelig bøjle, der aktiverer biddet på forskellig vis alt efter behov. Bøjlen anvendes min. 16 timer i døgnet.

Retentionsplade: Er en aftagelig bøjle, der holder tænderne på plads efter endt tandregulering. Bøjlen anvendes efter specialtandlægens anvisning.

Oral retention: Er en fastsiddende tråd, der holder tænderne på plads efter endt tandregulering. Tråden anbefales at sidde livslangt.